Når kræften bliver en fast følgesvend
Sygdom. Kræft er en frygte- lig sygdom selv på afstand. Men når den pludselig rykker tæt på, er den ikke længere kun en sygdom men en døde- lig fjende.
”Jeg var noget i chok, jeg havde lidt svært ved at fatte det. At en 19-årig skulle kunne få kræft. Jeg kunne ikke rigtig fange det, jeg tror ikke rigtig det gik op for mig, ” udtaler den nu raske Kristian Cæsar Kruse.
Kristian fik konstateret kræft i april 2013. På dette tidspunkt var han 19 år gammel og gik i 2.g på Vestjysk Gymnasium i Tarm. Kræften blev hurtig en stor del af hans hverdag, ligesom for mange andre danskere.
Han var igennem 9-10 måneders kemobehandling, hvilket tog meget hårdt på ham, da han ofte blev syg, og derfor havde meget svært ved at gennemføre sin uddannelse.
”Jeg tog sygdommen som en udfordring, så jeg havde en positiv indstilling og masser af gå - på - mod. Jeg var ikke klar til at opgive kampen – jeg var klar til at kæmpe, ” siger Kristian Cæsar Kruse med et smil på læben.
Tre ud af ti dødsfald herhjemme skyldes kræft, som er blevet den markant største dødsårsag blandt danskere.
Når modet svigter…
Der popper mange forskellige spørgsmål og bekymringer op hos patienter og deres pårørende, når et familie medlem eller en bekendt får stillet diagnosen kræft. De pårørende og kræftramte har brug for svar og vejledning, og kontakter derfor ofte organisationer som Kræftens Bekæmpelse o.l.
”Vi ser sammen på, hvad vi ved om den konkrete kræftform samt på sundhedsstyrelsens retningslinjer, ” udtaler en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelses.
Det er der allerede mange kræftramte eller pårørende, der benytter sig af. Hos Kræftens Bekæmpelse bliver der konstant ringet op og chattet med de mange frivillige medarbejdere.
Kræft er ikke et tabu
Flertallet af dem, der bliver ramt af kræft og deres pårørende, får på et tidspunkt brug for støtte og vejledning. Kræftens Bekæmpelse opfordrer kraftigt til, at de kræftramte og pårørende får snakket om det, så det ikke bliver for stor en byrde at bærer på.
Det er ikke altid lige nemt for alle at komme igennem et sygeforløb. Steen Haahr Lund, hvis far døde af kræft for ca. et år siden, udtaler: ” Jeg var utrolig træt af folk, der spurgte ”Hvordan går det? ” - Når det kun var for at være høflig, og de i virkeligheden ikke havde mod på at høre om, hvordan det stod til. ”
Og han fortsætter: ”Man skal være meget varsom og forsigtig med, hvad man siger til den kræftramte og deres pårørende. ”
Steen skulle ikke kun kæmpe med synet af sin ”super-far” der blev svagere og svagere. Der var også en stor pligt, som søn på gården, der kaldte. Steen blev overhoved i sin fars firma, hvilket selvfølgelig var svært at føre videre uden sin far ved sin højre hånd.
”Vi fik alle hjælp, så vi havde nogle kyndige at tale med under og efter kræftforløbet, ” siger Steen og tilføjer: ”Men det var måske mod, der skulle til for at holde humøret oppe. ”
Af Mathilde Elleby og Elisabeth Bisgaard
Email: Mathildee@puls.dk