”Man skal turde tale med mennesker om noget, der er meget svært. Hvis der er noget, der rammer en selv, så kan det være hårdt at høre på. Man skal turde lytte, når nogen er kede af det, og man skal have lyst til at tage sådan nogle samtaler,” siger Morten Thomsen, bestyrelsesformand fra Livslinien, en orga-nisation, der tilbyder hjælp til folk med selvmordstanker og andre psykiske problemer.

 

Sårbare samtaler

Bag ved de rådgivende telefoner sidder en flok frivillige arbejdere, der er med til at gøre en forskel. De hjælper med at sætte ord på de svære følelser og tanker, man går med. De hjælper med at tage det næste skridt. ”Jeg er glad for, at folk med selvmordstanker ringer, og fortæller om det, der går dem på. Vi kan tåle at lytte til det, og vi kan rumme det,” fortæller Morten Thomsen.

 

Liv eller død
Når et menneske ringer ind til Livslinien, betror de sig til den, der sidder på den anden side af telefonlinjen. ”Der ligger i høj grad et ansvar på os. Når vi ikke får afsluttet en samtale ordentligt, og røret bare bliver smækket på, så tænker vi selvfølgelig over, hvad der videre vil ske. Vi lykkes mange gange med, at personen føler sig gladere, når vi lægger røret på, og så føler vi, at vi har givet det, vi kunne i situationen,” fortæller Morten Thomsen. Selvom telefonrådgiverne er vant til at mod-tage opkald fra folk, der har det svært, kræver det alligevel styrke at guide personen. ”Jeg har oplevet, at jeg har givet håb, til dem, jeg har snakket med. Nogle gange er der folk, der bliver glade, når de får snakket om tingene. På et tidspunkt snakkede jeg med en kvinde, der græd i starten af samtalen, vi snakkede sammen i 45 min. Da vi var færdige, spurgte jeg, hvordan hun havde det nu, og hun sagde, at hun havde fået mere lyst til at komme igennem sin søndag,” fortæller Morten Thomsen.