top of page

Dagens leder

Til alle tider har modige mennesker inspireret knap så modige mennesker og udvidet deres horisont ved at sprænge grænser og gå nye veje. I dagens Danmark har vi brug for mod som aldrig før. En globaliseret verden har åbnet for mange nye muligheder, som let kan skabe frygt og handlingslammelse. Nutidens skoleelever har brug for at blive opmuntret til at træffe modige beslutninger. Vi er afhængige af den selvstændighed og det drive, som kendetegner de dristige personer, der skaber udvikling. På samme tid skal vi som samfund kunne rumme de personer, der bliver ramt af modløshed. Med PULS ønsker vi at fokusere på historier, som er præget af vovemod, mod til at gøre en forskel, mod til at fortsætte trods modgang samt modet til at være sig selv.

I et land hvor janteloven råder, har vi brug for helte, som kan få os ud af den trivielle hverdag.

 

Af Hanna Sulkjær

Email: hannas@puls.dk

bottom of page