top of page

Mod eller provokation

Mange mener, at Retten til Livs aktioner er for voldsomme. ”Det er jo en meget markant happening, som af store dele af befolkningen er blevet opfattet som krænkende og grænseoverskridende, så det kan jo godt være, de har syntes, det var modigt at gøre det,” siger Bjarne Christensen generalsekretær i Sex og Samfund.

19-årige Anette Villadsen var med til at rejse korsmarken, hun mener, at det er nødvendigt med disse aktioner, for hvis man vil høres, bliver man nødt til at råbe højt, og man skal være villig til at blive upopulær.

”Retten til fri abort bliver debatteret i rigtig mange lande, så det ser jeg ikke noget specielt modigt i, og egentlig er jeg uenig med den måde at tale om abort og tage debatten op igen,” udtaler en uenig Bjarne Christensen.

”Man skal acceptere den modstand, man får, og man skal acceptere tæsk, når man er så meget oppe imod systemet og andres meninger, som man er med vores holdninger, og den kamp vi har mod fri abort. Nogle gange har man brug for at gøre noget, som kræver mod, og jeg tror faktisk, at det er noget, der bygger os selv op som mennesker,” udtaler Ellen Højlund Wibe, landssekretær for Retten til Liv. Hun har ikke selv oplevet, at hun er blevet chikaneret pga. sin rolle i debatten, men hun havde forberedt sig på det. 

Konfronterende korsskrot

Abortmodstand. Retten til Liv fortsætter med deres opsigtsvækkende happe- nings trods den massive kritik af korsmarken sid- ste år.

Taletid til Retten til Liv

Som en markering af 40-året for fri abort lavede Retten til Liv sidste år en aktion, hvor de rejste 16.000 hvide kors. Næsten 500 frivillige hjalp til, selvom de var klar over, at omverdenens reaktion kunne blive negativ. ”Jeg kunne godt forestille mig, at der ville komme noget respons,” siger Anette Villadsen. Fra den øverste ledelse i Retten til Liv var det også en stor oplevelse at stå over for den danske presse og forsvare sine holdninger. ”Det var fantastisk at få en masse taletid, men det var også udfordrende. Bagefter ærgrer man sig lidt over de ting, man ikke fik sagt, men oplevelsen har helt sikkert givet mig mere mod og frimodighed,” siger Ellen Højlund Wibe.

 

Ny happening på vej

Den 1. november i år laver de korsmarken til skrotdynge, og med det vil de vise, hvordan de mener fostrene bliver behandlet. ”Samfundet behandler fostrene som affald,” siger Ellen Højlund Wibe på Retten til Livs vegne. Foreningen har lært meget af sidste års mediestorm og mener selv, at den er i stand til at håndtere den debat, der følger i kølvandet på ”aktion korsmark- skrot”. Fremover vil foreningen gennemføre en årlig happening for at bibeholde opmærksomhed på sagen.

Af  Helene Roager og Terese Højgaard Jensen

Email: helener@puls.dk

bottom of page