Fra kokainvrag til kirkegænger
Resocialisering. Tom Rostved har prøvet lidt af hvert: 20 års fængsel, bandemiljø og skudepisoder. Men efter en selvvalgt u-vending ændrede hans liv sig radikalt, så han nu går i kirke og passer sine piger.
»I starten kan alt lade sig gøre, og I er bedste venner. Og det ender med, at du står og skylder dem en tjeneste, og så kan du ikke sige nej, og så er du rodet ind i det.« Sådan lyder det fra Tom Rostved.
Han er tidligere rocker og har været dømt for alt lige fra småtyverier til at klippe fingre af folk.
Fra tank– til bankrøverier
Som barn var Tom Rostved den kiksede dreng i klassen. Derhjemme blev han slået, og i skolen blev han mobbet. Der kom dog et lyspunkt i hans liv, da han begyndte at omgås ”de seje drenge” i rygergården. Der skulle han bare stjæle lidt fra tankstationen og køre lidt på knallert for at blive accepteret.
Efter det optrappede det hurtigt, og småtyverier
udviklede sig til indbrud,
som igen udviklede sig til biltyverier og bankrøverier.
I det miljø han var i, gik folk efter struben, hvis man viste svaghed, fordi de gerne ville have éns plads i hierarkiet.
»Jeg er både blevet skudt, stukket ned og kørt ned«
I fængsel som 15-årig
Allerede som 15-årig kom Tom Rostved i fængsel første gang. Siden da har han været inde og ude af fængsel flere gange. Efter 13 års fængsel i Vridsløselille Statsfængsel besluttede han sig dog for at lægge sit liv om. En modig beslutning som ikke mange troede, var realistisk.
Tom Rostved havde også selv haft ideen mange gange før, men denne gang mente han det virkelig. Han ville ud af sin elendige tilværelse, og i dag er han sikker på, at det var Gud, der hjalp ham med det.
Tom Rostved havde altid kendt til Gud, og han begyndte også at gå i kirke i fængslet. Det var dog ikke i kirken, men i fængslet at han lærte Gud at kende, men i sin lille fængselscelle.
»Jeg har fået lymfekræft, og alligevel sidder jeg og smiler«
Tom Rostved har nu været clean i 6 år, og det har han tænkt sig at blive ved med. Han er i sandhed en mand med mod på livet, og hvorfor ikke? Han har nemlig et, (som han selv siger det) ”genialt liv”. Han er førtidspensionist, men tager alligevel ud og holder foredrag eller spiller musik for alle, som har lyst til at lytte med. Når han har tid, hjælper han sin ex-kone og hendes mand med at passe deres piger. I det hele taget lever han et liv, der, sammenlignet med hans gamle liv som rocker, nærmest er problemfrit.
»De største problemer, jeg kan få lige i øjeblikket, er, at jeg glemmer at købe tobak på vejen hjem. I gamle dage, når jeg havde problemer, så løb vi og skød efter hinanden,« siger Tom Rostved og fortsætter: »Jeg har fået lymfekræft, og alligevel sidder jeg og smiler«.
Ar på sjælen
Selvom Tom Rostved er kommet ud af kriminaliteten, betyder det dog ikke, at han har glemt sin fortid. »Jeg er ikke bedøvet af hash eller kokain længere, så nu er jeg nødt til at forholde mig til det gamle liv,« siger han. »Jeg er både blevet skudt, stukket ned og kørt ned«, fortæller han. Alligevel bebrejder han ikke nogen for, hvad der er sket i hans liv. »Det er ik’ hverken samfundets skyld eller nogen andres skyld, det er sgu min egen skyld,« forklarer han meget selverkendende.
»Jeg har været et rigtigt, rigtigt dårligt menneske,x men jeg kan ikke undskylde det på nogen måde. Jeg kan bede om tilgivelse hver evig eneste dag, men jeg kan ikke undskylde det på nogen måde andet end at fortælle, at jeg var i stoffernes vold. Det var jeg i rigtig mange år, og når man er på kokain hver dag, så tænker man sgu ikke så rationelt,« siger Tom Rostved, som i dag lider af manglende korttidshokummelse.
»Stop lige nu!«
Hans råd til unge som er på vej ind i den kriminelle verden, er meget følelsesladet: »Stop nu! Stop lige nu! Lad vær’, mand! Den går 9 gange, men den går ikke 10 gange! Når du laver noget lort, så kommer der en lorte-regning, når du laver noget godt, så kommer der en god regning«.
Af Nathanael Kure og Jonas Houler
Email: nathanarlk@puls.dk
Som ung klippede Tom Rostved fingerene af folk og lavede bankrøverier.
Foto: Tom Rostved